Biopejs løber løbsk

For meget af det gode

Offentliggjort Sidst opdateret

En beboer i en ejendom på Vestervold i Varde fik en dobbelt straf onsdag eftermiddag.

Vedkommende havde for at holde kulden fra døren tændt op i biopejsen, men det gik over gevind.

- Der var fyldt for meget brændsel på, og der gik ild i et par ting omkring biopejsen, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring, til Newsbreak.dk.

De tweetede ud onsdag klokken 16.25 og bad trafikanter holde ind til siden, så politi og brandvæsen kunne nå frem til ejendommen i tide.

Sigtet

Selve ejendommen brød dog ikke i brand, og ingen mennesker kom noget til.

Men betjentene på stedet vurderede, at beboerens omgang med biopejsen var så lemfældig, at vedkommende blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

- Det er en individuel vurdering fra gang til gang, og her har betjentene vurderet, at personen har handlet uagtsomt, siger Richard Borring til Newsbreak.dk.

En beboer havde fyldt for meget brændsel på sin biopejs. (Arkivfoto)
En beboer havde fyldt for meget brændsel på sin biopejs. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS