Bilister knaldet: Blæste på forbud

25 bilister må til lommerne eftersom de valgte en hurtig men ulovlig "genvej"

Offentliggjort

Selvom det allerede har været forbudt i en måned, var der flere bilister, som valgte at se stort på det. 

Det viste en kontrol fra Novaskolen i Vejle, hvor der er kørselsforbud - alligevel kunne Sydøstjyllands Politi nappe 25 bilister, som ikke fangede budskabet. 

Meget overraskende

-  Det er meget overraskende, at så mange ikke respekterede forbuddet. De fleste forklarede, at de ikke havde orienteret sig ordentligt og derfor ikke havde set skiltningen, siger vicepolitiinspektør og leder af færdselsafdelingen i Sydøstjyllands Politi, Jesper Engelund.

Derfor måtte bødeblokken frem tirsdag morgen, hvor 25 bilister endte med at blive noteret for at køre forbi stedet. 

Kostede 1500

Hver bilist måtte bøde 1500 kroner for forseelsen, hvilket Jesper Englund kalder beklageligt. 

- Men det er desværre nødvendigt, når en stor del af bilisterne enten overser eller ignorerer skiltningen. Færdselssikkerheden - særligt omkring skoler - ligger os meget på sinde. Derfor må det også forventes, at der vil være yderligere kontrol i den kommende tid.

Powered by Labrador CMS