Bilist: -Bremserne virkede ikke

Føreren kunne ikke selv komme ud - bilinspektør undersøger sagen

Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist pløjede lørdag middag sin bil direkte gennem rude-facaden på en forretning på Gammel Køge Landevej i Valby ved København.

Det bekræfter vagtchef Dyre Sønnicksen, Københavns Politi, over for Newsbreak.dk.

- Vi får meldingen om ulykken klokken 12.58 - via alarm 112. En bil er kørt ind igennem rudefacaden på en butik. Føreren sidder fastklemt og kan ikke selv komme ud, forklarer Dyre Sønnicksen.

Skulle hjælpes ud

Da politi og brandvæsnet ankommer hjælper de bilisten ud af bilen.

Han forklarer ifølge vagtchefen, at han ville parkere foran butikken, men bremserne virkede ikke.

- Det er vi så ved at undersøge. Vi har tilkaldt en bilinspektør, oplyser Dyre Sønnicksen, der dermed ikke kan sige nærmere om eventuelle sigtelser i forbindelse med ulykken.

- Det kan vi først afgøre, når vi ved mere om hvorvidt bremserne virker eller ej - og eventuelt hvorfor de ikke virker, siger vagtchefen.

Dyre Sønnicksen oplyser i øvrigt at ingen kom til skade ved ulykken.

Det var denne bil, der lørdag ved middagstid hamrede igennem facade-ruden til en butik på Gammel Købe Landevej i Valby.
Det var denne bil, der lørdag ved middagstid hamrede igennem facade-ruden til en butik på Gammel Købe Landevej i Valby.
Powered by Labrador CMS