Biler i brand

Brandvæsenet rykkede ud til brand i to biler

Offentliggjort Sidst opdateret

To biler var natten til torsdag i brand. Politiet ved endnu ikke hvorfor.

Natten til torsdag klokken 00.55 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i to biler, der holdt parkeret ved Brobjerg Parkvej i Egå. 

Da betjentene ankom til stedet, kunne de se flammer og røgudvikling, men brandvæsnet var allerede ankommet og i gang med slukningsarbejdet.

Brandvæsnet havde fået branden under kontrol, og der var umiddelbart ingen fare for at ilden ville sprede sig yderligere.

Klokken 01.11 var branden slukket og brandvæsnet begyndte efterslukningsarbejdet. 

"Det er endnu uvist, hvordan branden opstod", oplyser Østjyllands Politi.

Politi og brandvæsen blev natten til torsdag tilkaldt til bilbrand
Politi og brandvæsen blev natten til torsdag tilkaldt til bilbrand

Powered by Labrador CMS