Annonce
Bil i brand på motorvej
Bilen står i flammer efter en soloulykke på Frederikshavnmotorvejen mandag formiddag
Der er sket en soloulykke på E45 Frederikshavnmotorvejen i nordgående retning, fra Sæby mod Frederikshavn, ved Sæby N mandag formiddag. Det oplyser Nordjyllands Politi.
En bil står i brand.
- Bilen kørte ind i autoværnet, hvorefter den brød i brand, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi til Newsbreak.dk.
Annonce
Kan være nødvendigt at spærre af
Politi og brandvæsen er på vej til ulykkesstedet. De modtog meldingen klokken 9.21.
Der er ingen meldinger om personskade.
Annonce
- Af hensyn til slukningsarbejdet kan det godt være, at vi kortvarigt er nødt til at spærre af, lyder det fra vagtchefen.
Oprydningsarbejdet ventes overstået klokken 10.30.