Bil ender på taget midt i by 

Mand kørt på hospitalet

Offentliggjort

En mand er kørt på hospitalet efter en soloulykke i Nordsjælland fredag.

Manden kørte galt på Jernbanegade midt i Frederiksværk.

Han påkørte en parkeret bil, og så endte hans egen bil på taget.

Politi og redning blev alarmeret klokken 12.03.

Måtte  hjælpes ud

- Manden måtte hjælpes ud af bilen.

- Han er ikke kritisk tilskadekommen.

Manden mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil og påkørte først en parkeret bil og endte derpå på taget.

- Han er blevet tilset af en læge på ulykkesstedet og er blevet kørt med ambulance til et yderligere tjek på Hillerød Sygehus, siger pressevagten hos Nordsjællands Politi til Nyheder.dk

Mandens bil kom på alle fire hjul igen 12.30, og politiet var færdige på stedet klokken 13.

Powered by Labrador CMS