Annonce
Bil brager sammen med kabine-scooter
Mand kommet til skade ved sammenstødet
En bil og en kabinescooter er mandag eftermiddag braget sammen nær krydset mellem Emmelevgyden og Norupvej nord for Otterup på Fyn.
Vagtchef Johni Müller fra Fyns Politi oplyser til fyens.dk, at en person er kommet lettere til skade ved uheldet.
De nærmere omstændigheder omkring sammenstødet skal nu udredes.