Betjente skyder 43-årig

En 43-årig mand blev i nat ramt af skud i Middelfart under en politiaktion

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet har affyret skud mod en mand nær Middelfart kort efter midnat natten til søndag. Den 43-årige mand blev ramt, men er uden for livsfare.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) søndag formiddag.

Myndigheden har til opgave at undersøge hændelser, hvor borgere kommer til skade eller dør i forbindelse med politiets handlinger.

Fremgår ikke

Meddelelsen fra DUP er ganske kortfattet.

Det var i forbindelse med en "politiforretning", at den 43-årige blev ramt, men det fremgår ikke, om politiet ønskede at anholde manden.

Om episoden fandt sted i det fri eller indendørs, har DUP ikke umiddelbart givet informationer om.

Fandt sted i nat

I første omgang oplyser DUP ikke om antallet af afgivne skud, eller om manden blev ramt en eller flere gange.

Episoden fandt sted "i området omkring Middelfart", lyder det fra DUP.

Fyns Politi gav meldingen til DUP om skudepisoden klokken 00.15.

En mand blev skudt under en politiaktion. Han er udenfor livsfare (Arkivfoto)
En mand blev skudt under en politiaktion. Han er udenfor livsfare (Arkivfoto)

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) modtog den 16. maj 2022 kl. 10.08 underretning fra Københavns Politi om en episode kort forinden, hvor en 43-årig mand afgik ved døden, mens politiet var til stede. De pårørende er underrettet.

Politiklagemyndigheden har på den baggrund iværksat en nærmere undersøgelse af episoden i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Efter denne bestemmelse iværksætter Politiklagemyndigheden efterforskning, når en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. 

Når efterforskningen er afsluttet, sender Politiklagemyndigheden en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.

Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Kilde: DUP
Powered by Labrador CMS