Betjente med hunde i sommerhusområde

Vidner har anmeldt skud, men politiet har endnu ikke fundet konkrete spor. En mand er anholdt.

Sådan søger politihunde efter spor
Sådan søger politihunde efter spor
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
00:00
/
01:13
LIVE
Kilde: Københavns Politi
Offentliggjort Sidst opdateret

Anholdelse efter mulig skudepisode i sommerhusområde

En 30-årig mand er anholdt efter rapporter om skud i Kirke Hyllinge.

Politiet modtog anmeldelsen fredag aften og har efterforsket med hundepatruljer.

Ingen konkrete beviser er fundet, og der er ingen tilskadekomne.

Efterforskningen fortsætter for at afgøre, om der er sket en forbrydelse.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en 30-årig mand efter anmeldelser om skud i et sommerhusområde nær Kirke Hyllinge, oplyser politiets vagtchef.

- Vi fik en anmeldelse klokken 22.23 i går aftes (fredag, red.). Nogle vidner mente at have set, at der var blevet afgivet skud, fortæller vagtchef Emil Grønning.

Hundepatruljer i området

På baggrund af forklaringer fra vidnerne om et flugtkøretøj fandt politiet frem til en 30-årig mand, som er blevet anholdt. Endnu er der ikke taget stilling til, om han skal løslades igen, eller om han skal stilles for en dommer med krav om varetægtsfængsling.

Ifølge Emil Grønning har politiet været til stede i området med hundepatruljer for at opklare, hvorvidt der er blevet skudt eller ej.

Ingen fund

Lørdag morgen har man imidlertid ikke fundet noget konkret, som kan underbygge vidnernes anmeldelser.

- Der er ingen tilskadekomne, og vi har hverken fundet patronhylstre eller anslagsmærker fra projektiler, fortæller Emil Grønning.

Det mulige skyderi skulle ifølge vagtchefen være foregået i et sommerhusområde ud mod vandet øst for Kirke Hyllinge på halvøen Hornsherred, som ligger mellem Roskilde Fjord mod øst og Isefjord mod Vest.

Powered by Labrador CMS