Betjente jagter flugtbilist

En rød bil overså vigepligten, ramte en cykel og flygtede fra stedet

Offentliggjort

Mandag morgen blev en cyklist påkørt et en bil i Elmegade i Kalundborg. 

Bilisten valgte ifølge Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport ikke at stoppe, men i stedet at gasse op og flygte fra stedet. 

Kom til skade

Sammenstødet skete klokken 06.53 foran OK tanken på Elmegade, hvor bilsten havde ubetinget vigepligt, da cyklisten blev påkørt. 

Den ramte cyklist er en 28-årig mand fra lokalområdet, som slap uden alvorlige skader. Han slog dog både håndled og knæ. 

Ældre rød bil

Bilen, som ramte ham, beskrives som rød og af ældre model. Den svingede mod venstre og forsvandt i østlig retning. 

Hvis man så sammenstødet, eller har informationer til sagen, skal man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114. 

Powered by Labrador CMS