Annonce
Betjente i voldsom ulykke
En politibil har natten til søndag været involveret i en ulykke i Albertslund
En politibil har natten til søndag været involveret i en ulykke på Roskildevejen i Albertslund.
Det skriver B.T.
På billeder fra stedet fremgår det, at fronten på patruljevognen er fuldstændigt smadret.
Annonce
Det samme er fronten på en anden bil på stedet.
- Det er hverken i forbindelse med eftersættelse (politijagt red.) eller bevidst påkørsel, men politiet har været part i et uheld, siger vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, Lasse Michelsen, til B.T.
Politiet ønsker dog ikke at komme nærmere ind på, hvad baggrunden for ulykken er, skriver B.T.
Annonce
Ingen kom til skade i forbindelse med episoden.