Betjente i chok: Hun sælger ligdele på Facebook
Nu er kvinden blevet anholdt og sigtet
En kvinde fra Florida er blevet anholdt og sigtet for at sælge ligdele på Facebook.
Orange City Police Department fik et tip om, at 52-årige Kymberlee Schopper drev en omfattende forretning, hvor hun blandt andet solgte rigtige menneskeknogler.
Salget var i den grad sat i system. En skulder kostede omkring 630 kroner, et ribben var helt nede i 245 kroner, mens et kranium kunne købes for 4.200 kroner.

- Jeg har aldrig set noget lignende i de sytten år, jeg har arbejdet for politiet, siger Chefen for det lokale politi El-Shami til ABC News.
Troede det var lovligt
Kymberlee Schopper har forklaret, at hun helt legalt har købt knoglerne af private sælgere. Hun har dog ikke kunnet dokumentere disse køb.
Hvor knoglerne så er kommet fra, det henstår indtil videre i det uvisse.
Kymberlee Schopper har forklaret, at hun mente, at salget var helt lovligt.
Hun er blevet løsladt med en kaution på godt 53.000 kroner.