FIK TRE CHANCER:

Beslaglægger kabinescooter

Første, anden, knaldet. Til sidst var der ikke mere line tilbage

Offentliggjort

Tredje gang er som bekendt lykkens gang - men en mandlig fører af en kabinescooter er måske ikke helt så enig. 

Tre gange på tre år er han blevet stoppet i den uden af have kørekort, og det betyder, at den er blevet beslaglagt, skriver TV 2 Nord. 

Frakendt og fortsatte

Alle tre gange er det lokalpolitiet i Thisted, der har stoppet ham, og nu blev nok altså nok. 

- Det er vores opfattelse, at scooterener kørekortskrævende. Han er frakendt førerretten til lille knallert, og da det er tredje gang på tre år, har vi konfiskeret køretøjet, oplyser Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted til mediet. 

Ikke registreret

Den 56-årige fører havde derudover ikke registreret køretøjet, hvilket han også er blevet sigtet for. 

Hvis man bliver taget uden kørekort på et køretøj tre gange inden for et år, kan politiet beslaglægge det - og en dommer kan senere konfiskere køretøjet. 

Powered by Labrador CMS