Beredskab rykker ud til drukneulykke
Flere stationer er indkaldt
Nordjyllands Politi oplyser på det sociale medie X følgende: "Ejeren af tøjet i Hvalpsund er fundet i god behold."
Nordjyllands Beredskab er lørdag eftermiddag rykket ud til en potentiel drukneulykke.
Det skriver beredskabet på det sociale medie X.
Ifølge Ekstra Bladet, som har talt med beredskabets vagtcentral, er ulykken sket i Hvalpsund.
Til ulykken er flere stationer indkaldt for at hjælpe.
Blandt andet er der indkaldt en dykkervogn og en båd.
Der er fundet tøj
Nordjyllands Politi omtaler også aktionen på X:
"Vi søger vidner i Hvalpsund. Der er i eftermiddag fundet noget efterladt tøj ved stranden ud for nr. Fjordvej 10 i Hvalpsund. Vi søger vidner, som har set hvem der har efterladt tøjet eller ejermand. Der er iværksat en eftersøgning grundet frygt for at en person er i havsnød.", skriver politikredsen.