Behandler første voldtægt efter ny lov

Anklager kræver tre års fængsel for voldtægt, da mand uden samtykke gennemførte samlejer med kvinde i Esbjerg

1. januar 2021 trådte en ny samtykkelov i kraft. Loven dikterer, at det er strafbart at have samleje med en person, der ikke har samtykket. Nu skal Højesteret for første gang behandle en sag om den nye lov. (Arkivfoto).
1. januar 2021 trådte en ny samtykkelov i kraft. Loven dikterer, at det er strafbart at have samleje med en person, der ikke har samtykket. Nu skal Højesteret for første gang behandle en sag om den nye lov. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Omkring to uger efter at den nye samtykkelov var trådt i kraft i januar 2021, blev en 19-årig kvinde voldtaget to gange i løbet af en nat i en lejlighed i Esbjerg.

Både by- og landsret har dømt en nu 22-årig mand for voldtægterne, men torsdag er sagen for Højesteret. 

Det står fast, at manden er skyldig, men den øverste instans skal afgøre, hvordan straffen skal lyde.

Uenige om forløb

I Retten i Esbjerg blev straffen i maj sidste år udmålt til et år og fire måneders fængsel, men Vestre Landsret skærpede i september straffen til halvandet år. I Højesteret går anklagemyndigheden efter det dobbelte - tre års fængsel.

Det var kort før midnat den 15. januar 2021, at den unge kvinde tog hen til manden, der var i en lejlighed i Esbjerg. De to er dog uenige om, hvad der skete.

Erkender sex

Den 22-årige mand forklarede i byretten, at der havde været en kontakt på Snapchat mellem de to, hvor der var lagt op til noget seksuelt.

Ifølge JydskeVestkysten var der ifølge ham tale om en hyggelig aften med flirt, energidrink, joints og kæleri. Han har erkendt, at de to har haft sex, men nægtet voldtægt.

Bad ham stoppe

Både by- og landsret fandt dog mandens forklaring utroværdig, mens kvindens var detaljeret og troværdig. Begge retter afgjorde, at manden to gange den nat gennemførte samleje med kvinden uden samtykke.

Mange gange i forløbet gav kvinden ifølge landsretten udtryk for, at hun ikke havde lyst og bad tiltalte lade være. Hun sagde også mange gange, at hun ville hjem og bad ham stoppe.

Dog afviste landsretten, at kvinden var så påvirket af alkohol eller stoffer, at hun ikke kunne modsætte sig og give samtykke.

Højesteret ventes at afsige dom om en uge.

LÆS HER OM LIGSYN, DØDSATTESTER OG OBDUKTION

Ligsyn. Når en person er død, skal liget synes af en læge, der ud fra sikre dødstegn fastslår, at personen er død.
Det er den læge, der foretager ligsynet, der udsteder dødsattesten. Hvis lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig, så skal lægen kontakte politiet, der sammen med embedslægen senere gennemfører et retslægeligt ligsyn.

Retslægeligt ligsyn. Når lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig (ulykke, selvmord, drab), skal lægen tilkalde politiet. Det er så politiet og embedslægen, der sammen skriver dødsattesten. Ud fra sygdomsforløb og omstændigheder i øvrigt vurderer embedslægen og politiet, om liget skal obduceres .

Dødsattest Dødsattesten er et bevis på, at en læge har konstateret personen død.
Afdøde må ikke lægges i kiste, begraves, kremeres eller føres ud af landet, før dødsattesten er underskrevet af en læge. Når lægen vurderer, at der ikke er klarhed over dødsmåde eller dødsårsag, skal lægen tilkalde politiet. Så er det politiet og embedslægen, der gennemfører ligsynet og skriver dødsattesten.

Obduktion Der findes to former for obduktioner - lægevidenskabelig obduktion og retslægelig obduktion.

Lægevidenskabelig obduktion Lægevidenskabelig obduktion har til formål at fastslå den nøjagtige dødsårsag. Det for at få bedre kendskab til den eller de sygdomme, som den afdøde led af. Derudover til brug for forskning og uddannelse.
En lægevidenskabelig obduktion må ikke foretages uden, at den nu afdøde tidligere har givet skriftligt samtykke, eller pårørende efterfølgende har givet samtykke.

Retslægelig obduktion Retslægelige obduktioner besluttes af politiet ved mistænkelige dødsfald eller dødsfald, hvor dødsmåde og dødsårsag ikke umiddelbart kan fastslås.

En retslægelig obduktion er en ydre og indre undersøgelse af et dødt menneskes krop med det formål at fastslå årsagen til at personen er død.

Alle organer undersøges og der udtages blodprøver og materiale til kemiske undersøgelser. Retslægelig obduktionen gennemføres for at udelukke eller fastslå en forbrydelse. Når der foreligger en forbrydelse, er det vigtigt at dødsårsag og dødsmåde er nøje beskrevet. Det er afgørende, når retten eventuelt senere skal vurdere sagen.

samtykkelov krim voldtægt
Powered by Labrador CMS