Annonce
Barn død i skrækkelig ulykke
- En meget ulykkelig hændelse, siger politiet
Et barn på halvandet år er omkommet efter en ulykke søndag aften i Korsør.
Barnet faldt ud af et vindue på anden sal fra en lejlighed på Dyrehovedgaards Allé i Korsør.
- Vi kan bekræfte, at barnet er afgået ved døden, siger kommunikationskonsulent hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Palle O. Hansen, til Nyheder.dk.
Annonce
Undersøger sagen
- Vi er stadig i gang med at undersøge sagen.
- Der er ikke mistanke om, at der er foregået noget kriminelt.
Annonce
- Alt peger på, at der er tale om en meget ulykkelig hændelse, siger Palle O. Hansen til Nyheder.dk.
Barnet blev hentet af en akutlægehelikopter og fløjet til Rigshospitalet, men skaderne var for voldsomme, til at lægerne kunne redde barnets liv.