"Bankmænd" dømt for svindel

Forsøgte at svindle 411 ældre mennesker

Offentliggjort Sidst opdateret

To unge mænd er mandag i København blevet dømt for at svindle flere ældre kvinder.

I alle tilfældene udgave de to sig i telefonen for at være fra kvindernes bank og franarrede de godtroende ældre kvinder deres kort og pinkode, hvorved der forsvandt masser af penge fra ofrenes konti.

I alt 21 kvinder i alderen 77-92 år er blevet snydt og bedraget af de to mænd.

411 forsøgt svindlet

De to mænd på 19 og 22 år blev straffet med fængsel i henholdsvis et år og ni måneders fængsel og halvandet års fængsel.

Ud over de 21 tilfælde, hvor det lykkedes for de to at franarre de ældre kvinder deres kort og pinkoder, blev de også dømt for 411 forsøg på svindel.

Efterforskere kunne nemlig se, at telefonnummeret, som svindlerne havde ringet fra, ligeledes havde forsøgt at ringe til 411 andre ældre borgere.

Powered by Labrador CMS