Banker sammen i lyskryds

Overså det røde lys

Offentliggjort

To personbiler bankede onsdag eftermiddag sammen i krydset Nørrekobbel og Grundtvigs Allé i Sønderborg.

Det skriver jv.dk.

Det var dog mest den ene bil, der bankede ind i den anden.

En 66-årig mand fra Herning kørte nemlig over for rødt og direkte ind i førersiden på en bil med en 57-årig lokal mand bag rattet.

Uheldet skete klokken 15.15.

Sigtet 

Til alt held slap begge mænd fra sammenstødet uden skader.

Men den 57-åriges bil var temmelig ramponeret efter at være blevet torpederet fra siden af den 66-årige.

Manden fra Herning er nu sigtet for at køre over for rødt lys.

Powered by Labrador CMS