Annonce
Banker ind i hus og stikker af
Bilen holdt tilbage og føreren var stukket af
Det er endnu uvist, hvorfor en bilist valgte at stikke af fra bilen, da den blev kørt ind i et hus i Gedsted natten til fredag.
Her måtte Nordjyllands Politi rykke ud til den tomme bil klokken 02.21, skriver Nordjyske.dk.
Fandt intet
Annonce
- Vi har haft en patrulje på stedet, og de har søgt efter føreren af bilen, men har ikke fundet nogen, siger vagtchef Mads Hessellund til mediet.
Ingen var hjemme da bilen hamrede ind i bygningen.
Forkerte plader
Annonce
Bilen, som var en mørk stationcar, havde heller ikke de rigtige nummerplader på. Politiet vil gerne i kontakt med den person, som har ført bilen.
Har man informationer om sagen, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.