Banker ind i forankørende
Fire biler involveret i ulykke
Fire biler var torsdag eftermiddag involveret i en trafikulykke ved Kjellerup syd for Viborg.
En person er kørt til skadestuen for at få behandling for mindre skader.
- Der er ingen alvorlig tilskadekomst ved ulykken, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj til Nyheder.dk.
Bremsede op
Ulykken skete på Ulvedalsvej.
- En af bilisterne sænkede farten helt for at svinge til venstre.
- Det overså den bagvedkørende, og selv om vedkommende bremsede kraftigt op, blev bilen foran ramt og skubbet over i den modsatte kørebane, hvor den blev ramt af en anden bil, forklarer Ole Vanghøj til Nyheder.dk.
Åbnet igen
Hvordan den fjerde bil blev involveret har han endnu ikke hørt om fra betjentene på ulykkesstedet.
Der var en overgang helt spærret på Ulvedalsvej, men sidst på eftermiddagen kan ulykkesstedet passeres.