Banker frontalt sammen

To biler kørte sammen, da den ene øjensynligt endte i modpartens vognbane

En kvinde er kørt til behandling efter sammenstødet
En kvinde er kørt til behandling efter sammenstødet
Offentliggjort Sidst opdateret

To biler er mandag aften kørt frontalt sammen på Randersvej mellem Auning og Fausing. 

- Vi har endnu ikke nogen forklaring på, hvordan det er sket. Der er en i hver bil. Manden i den ene er uskadt, men kvinden i den anden er kørt på skadestuen, siger vagtchef Flemming Lau til Newsbreak.dk.

Ukendt tilstand

Politiet kender ikke kvindens tilstand, men der er ikke tale om livstruende skader, siger vagtchefen. 

- Nu skal vi finde ud af, hvem der har overtrådt den andens vejbane og have afhørt vidner. Der går nok nogle dage før vi har en forklaring, fortæller Flemming Lau til Newsbreak.dk.

Af samme årsag kan han ikke fortælle, om der bliver rejst sigtelser i sagen. 

- Noget er jo gået galt, når to biler kører sammen på den måde, konstaterer han. 

Powered by Labrador CMS