Bankdirektør skal af med kvart milliard
Dømt med 15 års forsinkelse
Tidligere direktør i Roskilde Bank, Niels Valentin Hansen, er netop ved Højesteret blevet dømt til at betale 231 millioner kroner til statens oprydningsselskab efter finanskrisen, Finansiel Stabilitet.
Eller rettelig er han blevet dømt til at betale 231.725.168 kroner. Plus renter.
Han er med dommen pålagt en klar andel i bankens krak for mere end ti år siden.
Højesteret har vurderet, at direktøren var erstatningsansvarlig for tab på fire aktiekreditter, der blev givet uden en kreditvurdering på forhånd.
Bestyrelsesmedlemmer frifundet
Fire tidligere bestyrelsesmedlemmer er frifundet.
Den 3. marts 2009 blev Roskilde Bank erklæret konkurs.
Bankens virksomhed var inden da overtaget af Finansiel Stabilitet, der rejste krav om erstatning mod flere af bankens tidligere direktions- og bestyrelsesmedlemmer.
Landsretten har tidligere frifundet dem alle.