Ballade på casino

Gæst kunne ikke styre sig

Offentliggjort

En 30-årig mand er efter en begivenhedsrig nat i Nordsjælland sigtet for flere forhold.

Det skriver Helsingør Dagblad.

En patrulje fra Nordsjællands Politi blev kaldt til Casino Marienlyst i Helsingør natten til søndag klokken 01.11.

Truende

Den 30-årige havde være truende over for både personale på casinoet og andre gæster.

Da betjentene nåede frem fik de også en byge skældsord fra den 30-årige.

Han er nu derfor sigtet for overtrædelse af restaurationsloven samt fornærmelig tiltale af betjente.

Det fremgår ikke, om den 30-årige mand havde tabt alle sine penge på casinoet, og om det eventuelt kunne være forklaringen på hans truende adfærd.

Powered by Labrador CMS