Bag tremmer for påkørsel og økse-overfald
En voldsom hændelse betyder nu, at en 24-årig mand er varetægtsfængslet
Den 24-årige mand, som er sigtet for at have først påkørt og senere angrebet to mænd med økse, skal forblive bag tremmer i fire uger.
Sådan skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Det har Retten i Aarhus afgjort, som således varetægtsfængslede manden, så politiets efterforskning kan fortsætte, uden han kan påvirke den.
Annonce
Sigtet for vanvidskørsel
Den 24-årige er sigtet for vanvidskørsel og forsøg på manddrab på to mænd på henholdsvis 18 og 19 år.
Hændelsen fandt sted lørdag morgen på Langenæs Allé i Aarhus. Her havde den 24-årige angiveligt påkørt to mænd for derefter at have slået mændene med en økse.
Annonce
I retten nægtede den 24-årige sig skyldig, skriver politikredsen.