Baby døde i urin og afføring
Nu er moderen dømt i sagen
En ung kvinde er skyld i, at hendes lille datter er død.
Ifølge politiet har hun forsømt sin datter - og ikke, da hun blev syg - søgte lægehjælp.
Fartun Jamal blev derudover dømt for tre tilfælde af børnemishandling mod datteren, Nafahat Diini.
En ambulance blev kaldt til moderen og datterens hjem i London. Her fortalte Jamal, at datteren ikke trak vejret. På trods af genoplivningsforsøg blev Nafahat erklæret død på stedet.
- Det er en forfærdelig tragisk sag, der endte med en babys helt unødvendige død, siger Madeline Ryder fra Metropolitan Police.
Urin og afføring
Da døren til hjemmet blev åbnet, mødtes betjentene af en fæl stank af urin.
I det værelse, hvor Nafahat blev fundet, var væggene indsmurt i afføring.
I vuggen, der var smadret, fandtes tæpper, der på det nærmeste dryppede af urin.
I Jamals soveværelse var der afføring fra mus på madrassen - og menneske-afføring på væggene.
Intet mad
Flere af værelserne var fyldt med beskidte bleer og rådnende mad.
Frisk mad var der intet af. Til gengæld fandt politiet en pastaret, der var blevet brugt som askebæger.
- En sag, som ingen betjent ønsker at efterforske, udtrykker Madeline Ryder det.
En obduktion viste senere, at babyen døde af en infektion i luftrøret og lungebetændelse.
- Hun døde af en sygdom, der let kunne være blevet kureret. Og der er et hospital under 70 meter fra, hvor hun døde, siger John Martin, Metropolitan Police.
Intet legetøj
Ifølge Jamal havde hun tilbudt sin baby modermælkserstatning, som hun nægtede at drikke.
Der blev dog ikke fundet noget modermælkserstatning i lejligheden.
Der blev heller ikke fundet billeder af barnet eller legetøj.
Jamal nægtede dog i det hele taget at svare på politiets spørgsmål.
- Der er ikke nogen straf, der er lang nok til at retfærdiggøre at frarøve en baby livet, siger John Martin.
Dommen lød på fem et halvt års fængsel.