Appel til borgere i hele politikredsen

- Pas på

Offentliggjort

DMI udsendte lørdag morgen varsel om voldsomt vejr over store dele af Danmark.

Ingen landsdele går helt fri, men nogle steder er der "kun" risiko for voldsomt vejr.

Der er både regn med mængder op til skybrud og hagl, torden og vindstød op til stormstyrke på menuen til danskerne dagen igennem.

Advarer

Det får nu Sydøstjyllands Politi til at advare borgerne i hele politikredsen mod at tage for let på vejrforholdene.

- Vær opmærksom på vejrforholdene i dag, hvis du begiver dig ud i trafikken, indleder vagtchefen på X.

- Husk at tilpasse hastigheden efter forholdene, så du undgår aquaplaning og glem ikke lygteføringen ved nedsat sigtbarhed. 

- Hold afstand, kør forsigtigt og pas på dig selv og hinanden, slutter vagtchefen.

Kraftig blæst

Også Syd- og Sønderjyllands Politi har været ude med en opfordring til beboerne på de kanter.

Her handler det om, at DMI har varslet meget kraftig blæst langs vestkysten

Vindstøddene kan nå op på stærk storm i styrke, hvilket svarer til 25-30 meter i sekundet.

Derfor har vagtchefen opfordret alle borgere til at sikre løse genstande, så de ikke pludselig flyver af sted og og udgør en risiko eller decideret forårsager skade.

Powered by Labrador CMS