Ansat i slagsmål med butikstyv

Ville holde ham tilbage

Offentliggjort

Et butikstyveri i et supermarked på Nordens Allé i Hjørring endte tirsdag aften med at udvikle sig til et røveri.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

En mand forsøgte at stjæle en liter spiritus og en flaske saftevand.

Men han blev opdaget af en mandlig ansat i supermarkedet, og så tog tingene fart.

Håndgemæng

Den ansatte ville tilbageholde tyven.

Men det endte med håndgemæng mellem de to.

Enden på det blev, at tyven væltede medarbejderen  omkuld, og stak fra stedet.

Dermed blev det til et røveri, hvilket det gør, når du tager noget fra andre med vold eller trussel om vold.

I detentionen

Politiet blev tilkaldt, og betjentene fandt frem til tyven, der blev anholdt for røveri.

Han var påvirket af både narko og spiritus og blev derfor lagt til at sove den ud i detentionen.

Powered by Labrador CMS