Anklage: Russerne bruger børn som skjold
Russiske soldater anklages nu for at bruge børn som skjold i krigen
Russiske soldater i Ukraine anklages nu for at bruge børn som skjolde ved at placere børnene på tankvogne for at beskytte russerne, når de bevæger sig og omgrupperer sine styrker.
Det viser de første hårrejsende vidneberetninger fra den nyligt befriede by Bucha, nær Kiev, skriver The Guardian.
Taget som gidsler
Busser til børn skulle efter sigende også være blevet placeret foran kampvogne i landsbyen Novyi Bykiv, tæt på den omringede by Chernihiv, omkring 160 kilometer nord for Kiev.
Der lyder også anklager om, at børn er blevet taget som gidsler i en række konfliktfyldte områder rundt om i landet for at sikre, at lokalbefolkningen ikke får koordinaterne for russernes bevægelser, så de ukrainske styrker kan spore dem.
Bruges som levende skjold
"Sager om brug af børn som dækning er registreret i Sumy, Kyiv, Chernihiv, Zaporizhzhia oblaster (regioner red.)," siger Lyudmila Denisova, Ukraines ombudsmand for menneskerettigheder.
Oberst Oleksandr Motuzyanyk, talsmand for Ukraines forsvarsministerium, siger, at sagerne er ved at blive efterforsket af landets justitsminister, men han er ikke i stand til at give yderligere detaljer.
Han siger: "Fjender har brugt ukrainske børn som et levende skjold, når de flytter deres konvojer og flytter deres køretøjer.