Anholdt: Truede skoleelever med kniv

Sigtes for trusler på livet

Offentliggjort Sidst opdateret

Østjyllands Politi fremstiller fredag klokken 13.00 en 32-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. 

Han sigtes for trusler på livet og trusler mod polititjenestemænd.

Det skriver politiet i døgnrapporten.

Torsdag klokken 12.59 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en aggressiv mand gik rundt på Langkærvej i Tilst med en kniv, og at han havde været truende over for en lærer og nogle skoleelever fra en 9. klasse, der var på udflugt i området.

Hævede en kniv

Eleverne og læreren løb fra stedet og fik kontaktet politiet, mens manden forsvandt.
Der var hurtigt flere patruljer i området, og ud fra signalementet på gerningsmanden fik politiet en formodning om, hvem han var. 

Truede betjente

En betjent fik telefonisk kontakt til den 32-årige mand, der mødte op på et aftalt sted i Aarhus. 

Her blev han anholdt kl. 13.50.
Inde på politistationen fremsagde den 32-årige trusler rettet mod flere betjente.
Ingen personer kom noget til under episoden.

Powered by Labrador CMS