Annonce
Anholdt for menneskesmugling
Politiet har mandag anholdt og sigtet en mand for at smugle kone og barn ind i landet
En 34-årig mand endte mandag eftermiddag med at blive anholdt og sigtet for menneskesmugling i Rødbyhavn.
Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Her havde politiet stoppet en international bus og opdagede forseelsen, da politiet undersøgte papirerne på bussens passagerer.
Annonce
Intet pas
Den 34-årige mand sad sammen med sin kone og otteårige datter, og han kunne fremvise, at han havde gyldig rejsedokumentation samt bopæl i Finland.
Konen og datteren havde dog intet gyldigt pas, og derfor bliver manden sigtet for menneskesmugling.
Annonce
Manden fik en bøde på 5.000 kroner for at overtræde udlændingeloven, og han blev senere på dagen løsladt igen.