Anholdt for at stjæle millioner fra kvinder

Politiet overraskede manden, da han ville købe et dyrt ur

Offentliggjort Sidst opdateret

En 28-årig mand er sigtet for at have stjålet for mere end en million kroner fra adskillige kvinder, ved at udgive sig for at være fra deres bank. 

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse. 

Anholdt på stedet

"Manden er indtil videre sigtet for at have franarret de forurettede over 1 million kroner. Pengene blev brugt til at købe dyre ure, hvor de intetanende sælgere fik overført et aftalt beløb direkte fra de forurettedes konti," lyder det fra politiet.

Tyverierne har stået på i både 2022 og 2023, hvor manden blev anholdt i et samarbejde mellem Fyns og Københavns Politi, da han ville købe endnu et dyrt ur. 

Han vil torsdag blive stillet i et grundlovsforhør, hvor der begæres dørlukningen. 

Politiet ventede på manden, da han mødte op for at købe et ur.
Politiet ventede på manden, da han mødte op for at købe et ur.
Powered by Labrador CMS