SVERIGE

Anholdt for at forgifte folk med småkager

Flere personer viste onsdag symptomer på forgiftning efter indtag af småkager. En mand er anholdt i sagen

Offentliggjort Sidst opdateret

Ni personer - heraf flere børn - er blevet forgiftet i Karlskrona i Sverige.

Det skriver det svenske medie Blekinge Läns Tidning ifølge nyhedsbureauet TT.

En mand i 20'erne er anholdt i sagen, lyder det.

Ved ikke hvad

Det svenske politi modtog ifølge mediet anmeldelse omkring klokken 19.00 onsdag aften om, at flere personer havde symptomer på forgiftning efter indtag af småkager.

Det er fortsat uklart, hvad årsagen til forgiftningen er.

De forgiftede er i alderen 10 til 20 år, og ifølge Expresse.se skal man nu analysere, hvad der har været i bagværket. 

Powered by Labrador CMS