Anholdt efter knivstik
Nu har politiet anholdt seks personer
Sent på eftermiddagen fredag blev en ung mand ramt af knivstik i Lærkeparken ved Vollsmose.
Nu har politiet anholdt seks personer, som Fyns Politi mener har relation til knivstikkeriet.
Det skriver politikredsen på Twitter.
Annonce
Bliver i området
- Vi vil fortsat være til stede natten igennem rent præventivt og tryghedsskabende for de øvrige beboere i Vollsmose, skriver politiet på det sociale medie.
Det er kommet frem, at politiet mener, at knivdramaet har relation til den verserende konflikt i Vollsmose.
Annonce
Ifølge politiets tidligere udmeldinger fik den unge mand overfladiske skader. Vidner og billeder fra stedet viser dog en blodplet på fliserne, hvor det angiveligt er sket.