Annonce
Anholdt efter gymnasie-drama
Mand fremsatte trusler mod Nyborg Gymnasium
Fyns Politi har kl. 10.40 anholdt en 55-årig mand, der er sigtet for at fremsætte trusler mod Nyborg Gymnasium.
Manden blev anholdt på en adresse i Nyborg, efter at politiet iværksatte en eftersøgning af ham både på gymnasiet og på adresser i Nyborg.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
På grund af truslerne iværksatte Fyns Politi en større undersøgelse af gymnasiet, og derfor blev både undervisningen samt en valg-debat aflyst.
Fyns Politi kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere om sagen.