Anholdt efter biljagt
To mænd forsøgte at slippe væk - men det lykkedes ikke
To mænd blev anholdt natten til mandag for tyveri af flere bådmotorer nær Arnborg syd for Herning.
Det rapporterer TV MidtVest.
Efter en kort biljagt endte de anholdte i en grøft, og en af mændene forsøgte at flygte, men blev fanget af politiets hundepatrulje.
Annonce
De to mænd, på henholdsvis 24 og 42 år, er sigtet for tyveri og skal fremstilles i grundlovsforhør.
Har fundet otte motorer
Politiet har fundet otte motorer, hvoraf nogle er meldt stjålet fra områder som Struer og Mors.
Annonce
Ejere til de resterende motorer efterlyses nu, oplyser vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi, ifølge TV MidtVest.