Anholder formodet drabsmand fra Nørrebro

Den formodede gerningsmand er dansker

Offentliggjort

Københavns Politi har anholdt den formodede gerningsmand til torsdagens skudattentat på Hans Tavsens Gade på Nørrebro i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

En 43-årig dansk mand blev dræbt af skud, mens en 42-årig tilfældig kvinde ligeledes blev ramt af skud, uden at hun var i livsfare.

Den dræbte mand var kendt af politiet.

Omfattende efterforskning

- Det kan nu oplyses, at vi som følge af en omfattende efterforskning har anholdt en formodet gerningsmand til skyderiet begået på Nørrebro torsdag den 8. august, skriver vagtchefen på X.

Den formodede gerningsmand er dansk statsborger og vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag eftermiddag.

Den formodede gerningsmand til skuddrabet er anholdt.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

- Vi har ikke yderlige til sagen, skriver vagtchefen.

Powered by Labrador CMS