Ammoniakudslip på Arla
- Det kan se voldsomt ud, siger operationschef
Der har lørdag eftermiddag været et ammoniakudslip på Arla på Danbovej i Taulov ved Fredericia.
- Det var et mindre rør, der var sprunget læk, siger Casper Christiansen, vagthavende operationschef ved Trekantområdets Brandvæsen, til Newsbreak.dk.
Der blev tilkaldt assistance fra Beredskabsstyrelsen i Midtjylland, der dukkede op med fem CRBN-folk og et HazMat-køretøj.
- De har udstyr til at spore for specialstoffer, siger Casper Christiansen.
Ammoniak kan omdanne sig til gas, derfor kan det komme med en høj hastighed.
- Det kan godt se voldsomt ud, Casper Christiansen.
Røgdykkere har netop været inde i bygningen og fået lukket, så lækken er stoppet.
Der var personer i bygningen, men operationschefen har ingen meldinger om tilskadekomne.
En brandmand har dog været til tjek på skadestuen, efter han klagede over svie.
Det afspærrede område er nu begrænset til bygningen.
- Nu forestår kun udluftning og kontrolsporing, siger Casper Christiansen.