Annonce
Alvorligt: To fodgængere påkørt
To fodgængere er torsdag aften blevet påkørt af en højresvingende bil
Opdateret klokken 21.29.:
Torsdag aften er to fodgængere blevet påkørt af en højresvingende bil på Hovedvejen i Gørløse, oplyser Nordsjællands Politi til TV 2.
Den ene kvinde, der er 76 år, er kommet alvorligt til skade og er under eskorte af motorcykelbetjente blevet kørt til hospitalet.
Annonce
Den anden fodgænger slap med overfladiske skader.
Påkørslen skete kort efter klokken 19 på Hovedvejen i Gørløse, da personbilen svingede i et kryds.
Bilen havde ifølge de foreløbige oplysninger forholdsvis lav fart, da det skete, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
Annonce
Stedet blev spærret for trafik, og en bilinspektør blev kaldt ud for at undersøge forløbet nærmere.