Alvorligt: Lægehelikopter er landet

To biler er stødt sammen på en landevej. Nu er en lægehelikopter ankommet til stedet

Udgivet Opdateret

En lægehelikopter er landet til en ulykke på Ulstrup Skovvej i Horsens, hvor to biler er stødt sammen. 

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi overfor Nyheder.dk. 

Røg ned ad skrænt

 Der er tale om en personbil og en varevogn, som er stødt sammen. Varebilen er røget ned ad en skrænt og ligger på siden. Der er ambulance fremme, og vi er også fremme, lyder det fra vagtchef Halfdan Kramer. 

Endnu lader det ikke til, at der er synlige alvorlige skader, lyder det fra vagtchefen, som dog understreger, at de tager sig deres forholdsregler. 

Spærret på stedet

- Lægen på stedet har jo ikke røntgensyn, men der er ikke åbenlyse alvorlige skader. 

Der er spærret på stedet, mens politiet assisterer, så ambulancefolk kan arbejde på stedet. 

Skete i sving

Ulykken er  formentlig sket i et sving, men det står endnu ikke helt klart, hvad der er foregået. 

Der er dog ikke umiddelbart mistanke om at hverken alkohol eller narko skulle være årsag til ulykken. 

En lægehelikopter er ankommet til en ulykke på Ustrup Skovvej i Horsens.
En lægehelikopter er ankommet til ulykkesstedet.
Powered by Labrador CMS