Alvorligt kvæstet i ulykke

Kørt med eskorte til hospitalet

Offentliggjort Sidst opdateret

En 76-årig kvinde er blevet alvorligt kvæstet i en trafikulykke i Værløse nord for København fredag formiddag.

Politi og redning blev alarmeret klokken 09.42.

- Kvinden kører på cykel og bliver ramt af en bil. Hun er alvorligt kvæstet, og bliver kørt på hospitalet med politieskorte, siger pressemedarbejder hos Nordsjællands Politi, Kevin Sigvartsen, til Newsbreak.dk.

Bilinspektør tilkaldt

Kvindens pårørende er underrettet.

Der er tilkaldt en bilinspektør, som skal undersøge ulykkesstedet og køretøjerne. Det sker altid ved alvorlige ulykker eller dødsulykker.

Føreren af bilen var en 20-årig mand.

Kvinden blev alvorligt kvæstet ved ulykken.
Kvinden blev alvorligt kvæstet ved ulykken.
Powered by Labrador CMS