Annonce
Alvorligt kvæstet i ulykke
En bilist kørte lige ind i og igennem en rundkørsel
En person er blevet alvorligt kvæstet i en ulykke i Viborg fredag morgen.
Politiet fik anmeldelse klokken 08.35 om en bil, der var kørt galt i et knudepunkt i byen.
- En personbil er kørt lige ind i og igennem en rundkørsel, der samler Holstebrovej og Indre Ringvej, siger vagtchef Andreas Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Annonce
Pårørende ikke underrettet
Selv om rundkørslen er et travlt sted i myldretrafikken, har der ikke været andre biler involveret.
- Der er tale om en soloulykke, siger Andreas Andersen.
Annonce
De pårørende er endnu ikke underrettet. Der er derfor ikke oplysninger om personens alder og køn.