Alvorligt kvæstet i ulykke

Den kvæstede blev fløjet til hospitalet med lægehelikopter

Offentliggjort Sidst opdateret

En 57-årig mand blev alvorligt kvæstet i en trafikulykke på Jernhytvej i Arnitlund ved Vojens søndag aften.

Det oplyste Sune Loklindt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til jv.dk søndag aften. 

- Bilen er forulykket ved et solouheld. Føreren mistede herredømmet og kørte i grøften, hvorefter den rullede rundt flere gange, inden den landede på taget, fortalte han.

Klemt fast i bilen 

Manden var fastklemt i bilen og måtte frigøres af redningsfolkene, inden han blev bragt over i en lægehelikopter. 

Helikopteren fløj ham til Odense Universitetshospital. 

Spærret i timevis

Vejen var spærret i flere timer, mens redningsarbejdet stod på. 

Den 57-årige er en udlænding, som bor i Danmark. De pårørende er endnu ikke underrettet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.16.

Bilen var helt smadret efter den voldsomme soloulykke, hvor den var landet på taget.
Bilen var helt smadret efter den voldsomme soloulykke, hvor den var landet på taget.
En herboende udlænding kom så alvorligt til skade, at han blev fløjet til OUH med lægehelikopter.
En herboende udlænding kom så alvorligt til skade, at han blev fløjet til OUH med lægehelikopter.
Vejen var spærret i flere timer, mens redningsarbejdet stod på.
Vejen var spærret i flere timer, mens redningsarbejdet stod på.
Powered by Labrador CMS