Alvorligt: Elev overfaldet på skole
Betjente jagter gerningsmænd, som truede og udsatte elever for vold
En 17-årig elev blev slået i ansigtet, og en 14-årig blev truet med kniv, mens de var i skole på Fussingvej i Horsens.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Isoleret hændelse
Politiet mener, at der er tale om en isoleret hændelse, og at der voldsmændene og eleverne har kendskab til hinanden.
Alligevel understreger politiet, at sagen bliver taget alvorligt.
Politiet til stede
- Det er uden tvivl utrygt for personale, elever og forældre at høre om en sådan hændelse, og af den grund har Sydøstjyllands Politi også været i dialog med skolen, ligesom politikredsen i eftermiddag også vil være til stede med den mobile politistation ved Netto på Vestergade, udtaler Finn Ellesgaard.
Politiet søger nu vidner, som har været i området, da det skete, og som kan hjælpe politiet med at opklare sagen.