Alvorlig ulykke
Mand fløjet væk i helikopter
En mand er kommet alvorligt til skade i en soloulykke ved Bakkelyvej, som ligger i Ølgod.
Det fortæller Søren Strægaard, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden er blevet hentet af en lægehelikopter, hvor han er blevet fløjet til behandling.
Annonce
Ifølge vagtchefen er der tale om en soloulykke, hvor manden er kørt i grøften.
Politiet arbejder tirsdag omkring klokken 13.45 fortsat på stedet.
Afventer bilinspektør
Annonce
Man afventer, at en bilinspektør skal undersøge ulykkesstedet.
En bilinspektør er en ekspert, som politiet tilkalder i forbindelse med alvorlige færdselsulykker.
Vedkommende kan være med til at vurdere, hvad der er gået forud for ulykken.
Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 12.46.