Alvorlig ulykke på landevej

Bil måtte skæres i stykker efter alvorlig ulykke

Offentliggjort

En dansk mand var fastklemt efter en alvorlig ulykke lige syd for den dansk-tyske grænse fredag.

Det skriver Flensborg Avis.

Ulykken skete på Landevej L192 mellem Harrislee og Süderlügum.

Den danske mand var kørende i en Suzuki på danske plader og ville krydse direkte over en vej i et kryds uden lysregulering.

Han holdt dog ikke tilbage for et stopskilt.

Slynget rundt

Da manden derfor kørte ud i krydset, blev han ramt af en Mercedes, der kom på tværs.

Føreren af Mercedesen havde ingen mulighed for at undgå ulykken.

Begge biler blev slynget rundt.

To personer fra Mercedesen kom selv ud af bilen, men blev vurderet alvorligt kvæstet og kørt på hospitalet.

Den danske mand måtte frigøres skånsomt ved at fjerne døren i passagersiden og få ham ud den vej.

Han blev ligeledes hastet på hospitalet med alvorlige kvæstelser, da redningsmandskabet havde fået ham ud, 45 minutter efter at ulykken indtraf. 

Powered by Labrador CMS