Annonce
Alvorlig ulykke: Giv plads for udrykningskøretøjer
Bil og lastbil er kørt sammen, oplyser politiets vagtchef
Der er onsdag middag sket en alvorlig trafikulykke nord for Bække, der ligger mellem Grindsted og Vejen.
Det oplyser vagtchefen for Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Det er angiveligt en bil og en lastbil, der er kørt sammen.
Annonce
Vagtchefen beder trafikanter om at give plads for udrykningskørertøjerne.
På X skriver vagtchefen:
"Vi har et alvorligt færdselsuheld Ribe-Vejle Landevej/Hensvigvej - Lunderskovvej nord for Bække. Der er udrykningskøretøjer på vej til stedet, giv plads. Der er trafikale problemer på stedet. Bil og lastbil er kørt sammen på stedet. P.t. intet yderligere."