PRM / Jesper Brandgaard ny formand for LEO Pharmas bestyrelse

Jesper Brandgaard bliver ny formand for LEO Pharmas bestyrelse. Han afløser Olivier Bohuon

Billed 1
Billed 1

Pressemeddelelse fra LEO Pharma

LEO Fondet har udpeget Jesper Brandgaard som ny formand for LEO Pharmas bestyrelse. Han afløser Olivier Bohuon, der i maj valgte at forlade formandsposten. Jesper Brandgaard overtager formandsposten den 1. august 2021.

"Det glæder mig meget, at Jesper Brandgaard har sagt ja til at være formand for LEO Pharmas bestyrelse. Jesper kommer med omfattende ekspertise og erfaring fra medicinalindustrien og har skabt markante resultater gennem sine 20 år i Novo Nordisk, heraf 17 år som CFO, hvor han spillede en nøglerolle i virksomhedens globale vækst og succes. Samtidig kommer han med solid erfaring fra bestyrelsesposter i en række både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder samt indgående kendskab til den danske fondsejerskabsmodel. Der er ingen tvivl om, at Jespers betydelige erfaring og viden indenfor medicinalindustrien, hans integritet og brede forretningsforståelse vil være et stort aktiv, der kan understøtte LEO Pharmas ambitiøse vækststrategi de kommende år," siger Lars Olsen, formand for LEO Fondets bestyrelse.

Jesper Brandgaard overtager formandsposten den 1. august 2021.

"LEO Pharma er et unikt selskab med en stærk platform inden for hudsygdomme - og et stort potentiale. Det er et privilegium at blive en del af LEO Pharmas rejse mod globalt lederskab inden for dermatologi, og jeg ser meget frem til at bidrage til realiseringen af LEO Pharmas ambitioner," siger Jesper Brandgaard.

Jesper Brandgaard har en kandidatgrad i økonomi og revision samt en MBA, begge fra Copenhagen Business School. I 1999 blev han ansat som Senior Vice President for Corporate Finance i Novo Nordisk A/S og blev udnævnt til CFO i 2000. Han forlod Novo Nordisk i 2019 for at forfølge en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem. Han er medlem af flere bestyrelser, herunder næstformand for Chr. Hansen Holding, næstformand for William Demant Invest, bestyrelsesmedlem i William Demant Fonden, medlem af Komitéen for god Selskabsledelse og medlem af Vækstpartner Kapitals advisory board.

Kontakt:

Signe Krabek, Head of Communication and Public Affairs Tlf: +45 20 49 68 69 E-mail: signe.krabek@leo-foundation.org

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jesper-brandgaard-ny-formand-for-leo-pharmas-bestyrelse?releaseId=13625616

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

Powered by Labrador CMS