Aggressiv mand ville slås

Udfordrede to andre til slagsmål

Offentliggjort Sidst opdateret

Østjyllands Politi måtte mandag skride til anholdelse af en helt igennem aggressiv mand, der havde mere end svært ved at begå sig i det offentlige rum.

Politiet blev klokken 14.27 tilkaldt til Storcenter Nord, fremgår det af døgnrapporten.

Anmeldelsen lød på, at en mand opførte sig aggressivt og opfarende og var ved at komme op at slås med to andre mænd.

Nem at finde

Da politipatruljen nåede frem, var det ikke svært at identificere den aggressive mand.

Der var tale om en 20-årig mand, der råbte meget højt og nægtede at samarbejde med politriet.

Han blev derfor til sidst anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Da betjentene visiterede den 20-årige, fandt de en kniv og en klump hash i hans lommer.

Politiet blev tilkaldt til Storcenter Nord i Aarhus, hvor den aggressive mand ville slås.
Politiet blev tilkaldt til Storcenter Nord i Aarhus, hvor den aggressive mand ville slås.

Dermed kunne manden føje både overtrædelse af knivloven og besiddelse af euforiserende stoffer til sigtelserne på en mandag, hvor han nok bare skulle være blevet i sengen.

Powered by Labrador CMS