Afslører: Det er politiets nye våben

Forløbet med krops- og hjelmkameraer i politiet kommer i forlængelse af et pilotprojekt fra 2021

Offentliggjort Sidst opdateret

KORT RESUMÈ AF ARTIKLEN

Fra midten af 2024 vil fem danske politikredse systematisk anvende krops- og hjelmkameraer i udvalgte operationer for at samle erfaring.

Et tidligere pilotprojekt i 2021 testede juridiske retningslinjer for brugen af kameraer, og nu søges yderligere praktisk viden.

Rigspolitiet opdaterer retningslinjer for kameraernes brug, og erfaringer vil blive delt for at sikre gennemsigtighed i politiarbejdet.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

I fem politikredse vil man fra midten af 2024 iværksætte en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i udvalgte operative opgaver.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Skal samle erfaring

Forløbet kommer til at foregå i Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Meningen med forløbet er ifølge chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg at indsamle mere praktisk erfaring om brugen af kameraer.

Har testet det før

- Vi har brug for mere hands-on erfaring med brug af kropskameraer i forskellige operative sammenhænge for at kunne gå videre med de afrapporteringer, som pilotprojektet kastede af sig, siger han i meddelelsen.

I 2021 gennemførte politiet et pilotprojekt med krops- og hjelmkameraer for at teste de juridiske retningslinjer.

Mangler viden

Nu har Rigspolitiet så besluttet at teste brugen af kameraer igen for at få mere viden på området i forhold til en yderligere udbredelse af kamera i bestemte aktioner.

Det giver ifølge justitsminister Peter Hummelgaard god mening, at politiet styrker brugen af kropskameraer.

Skal sikre gennemsigtighed

- Det er vigtigt, at politiet kan bruge teknologi, der er relevant i betjentenes daglige arbejde, og som kan være med til at sikre bedre gennemsigtighed i forbindelse med konkrete politiforretninger, lyder det.

Erfaringerne fra de fem politikredse vil løbende blive delt med alle politikredse, og samtidig vil de også indgå i Rigspolitiets rammesætning af krops- og hjelmkameraer.

Op til den enkelte politikreds

Rigspolitiet er også i gang med at opdatere de nuværende retningslinjer for, hvornår kameraerne skal tændes og slukkes, så det ikke er den enkelte medarbejders beslutning.

Forløbet går først i gang i midten af 2024, fordi man først skal finde ud af, om de fem politikredse har nok kameraer, og om man eventuelt kan låne fra de øvrige politikredse.

I dag er det op til den enkelte politikreds, om man vil bruge kameraer til at løse en opgave. Det kan for eksempel være i indsatser, hvor der er en særlig risiko for konfrontationer.

Powered by Labrador CMS