Affyrer skud mod lejlighed
Der er blevet affyret skud mod en lejlighed i Hedehusene
Ved du noget? Så kontakt os her.
Torsdag nat fik beboerne i et lejlighedskompleks sig en slem forskrækkelse, da der pludselig blev affyret skud mod en af lejlighederne.
Nu beder Politiet om hjælp fra vidner og andre i en sag om affyring af skud mod en lejlighed i Hedehusene.
Ingen personskade
Det var lidt før klokken tre natten til torsdag, at politiet fik melding om skud mod lejligheden i Charlotteager.
Ingen personer er kommet noget til, oplyser Københavns Vestegns Politi, men der er fundet to patronhylstre på stedet.
Torsdag har politiets teknikere været på stedet for at finde spor, ligesom der har været søgning med hunde.
Ingen tegn på banderelateret
Umiddelbart er der ingen tegn på, at sagen har forbindelse til bandemiljøet, oplyser politiet i en mail.
Hvis vidner har set noget i forbindelse med skudepisoden, må de meget gerne henvende sig, lyder det.
Politiet kan kontaktes på 114.